Det sker i jagtforeningen

Oversigt

Hold dig opdateret på kalenderen herunder, hvor du finder datoer for kommende jagter, skydetræning, sociale arrangementer og bestyrelsesmøder. Kalenderen opdateres løbende, så du altid kan se, hvad der sker i foreningen og planlægge din deltagelse i god tid.

Vælg visning:

Arrangementer

Generalforsamling
14. apr. 2026 19.00 - 15. apr. 2026 23.00

Indkaldelse til Generalforsamling. Der indkaldes hermed til generalforsamling i Aalborg og Omegns Jagtforening onsdag den 14. april 2026 klokken 19.00 i foreningens klubhus Dallvej 5 9230 Svenstrup J. Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen. Generalforsamlingen afholdes jævnfør nedenstående dagsorden. 1. Valg af dirigent 2. Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling 3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse 4. Indkomne forslag 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer 6. Valg af udvalgsmedlemmer 7. Valg af 1. og 2. suppleant (Begge hvert år) 8. Valg af revisorer og revisorsuppleanter 9. Valg af repræsentanter til førstkommende kredsmøde. 10. Eventuelt. Foreningen vil som sædvanligt være vært ved lidt at spise efter generalforsamlingen Pbv. Brian Lichon

rågeregulering
11. maj 2026 - 15. jul. 2026

Hvis du skulle have lyst til at give kommunens borgere en håndsrækning med rågeregulering, er det nu du skal til tasterne og tilmelde dig. Vi forventer som sædvanligt at starte reguleringen medio maj, og 2 måneder frem. Der vil blive reguleret i hele kommunen, og du vil derfor kunne komme til at skulle møde forskellige steder i forløbet. Der vil i år sikkert blive flere muligheder for aftenregulering, og måske enkelte i weekends. Reguleringen foregår med enten 5,5mm luftgevær eller salonriffel. Der vil blive udleveret den salonriffelammo. der skal bruges. Ved tilmeldingen vil jeg gerne have følgende oplysninger. navn, addr, tlf., lyddæmper eller ej samt hvor mange gange du vil have mulighed for at deltage. Du kan også skrive om der er særlige dage du kan, eller ikke kan. Så vil jeg i videst mulige omfang tage hensyn til dette pbv Brian Lichon